FNs 4 indsatsområder

Vi tror på, at virksomheder – som den bærende drivkraft bag globalisering af markederne – kan sikre fremdrift for markeder, handel, teknologi og finans på en måde, som tilgodeser økonomier og samfund over hele verden.

Derfor støtter vi os til The UN Global Compact, som opfordrer virksomheder til at tage ansvar for, støtte og udleve 10 principper indenfor de muligheder de er givet. The UN Global Compact er et sæt grundregler inden for områderne menneskerettigheder, arbejdskraft, miljøet og anti-korruption.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan støtte din virksomhed i forhold til UN Global Compact

I takt med at virksomheders rolle i samfundet er vokset, er også opfordringen fra samfundet til virksomhederne om at respektere menneskerettigheder vokset. Et stigende antal ledere accepterer, at virksomheden har dette ansvar.

Bæredygtig virksomhedsledelse tager ansvar for at sikre lighed mellem race, køn og alder i ansættelsen. Der er fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø og  trivsel – både hos virksomheden selv, men også hos underleverandører.

Bæredygtige ledelsesstrategier tager hensyn til, at virksomheden optimerer sin produktion med henblik på at minimere skadelige påvirkninger af miljøet. Dette sker både ved at minimere forurening, men også ved at støtte nye miljøvenlige teknologier.

Bæredygtige styringsprocesser i virksomheden søger at modarbejde afpresning og korruption i enhver form – både lokalt og globalt.

FNs 10 principper

1. princip: Virksomheder skal understøtte og respektere beskyttelsen af internationalt vedtagne menneskerettigheder, og
2. princip: sikre, at de ikke medvirker til overtrædelse af menneskerettighederne.

3. princip: Virksomheder skal opretholde retten til fri organisering og anerkende retten til fælles forhandling;
4. princip: udryddelsen af alle former for tvangsarbejde og obligatorisk arbejde;
5. princip: den effektive ophævelse af børnearbejde;
6. princip: udryddelsen af diskrimination i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse.
7. princip: Virksomheder skal anvende en tilgang med baggrund i forsigtighedsprincippet, når det drejer sig om miljømæssige udfordringer;
8. princip: igangsætte initiativer for at fremme et større miljømæssigt ansvar; og
9. princip: tilskynde til udviklingen og udbredelsen af miljøvenlige teknologier.
10. princip: Virksomheder skal modarbejde korruptioner i alle dens former, inklusive afpresning og bestikkelse.